Line Bilenberg
Min kæreste gav mig klamydia.
Normalt er jeg et meget privat menneske, men lige præcis denne
sag er så god, at jeg gerne vil fortælle en historie om mit sexliv,
som man nok ikke normalt ville gå og flashe for Gud og hver mand.
Men jeg synes, det er vigtigt at pointere at kondomer er ultra
vigtige og at man aldrig kan føle sig 100 procent sikker, fordi i
virkeligheden ligger du dit helbred og din skæbne i hænderne på
andre mennesker, når du vælge at have sex med en kæreste, partner
eller bare et one-night-stand.
Jeg var 18 år og havde den lækreste, cool kæreste. Han var 23 år
og spillede basketball på eliteniveau, havde den fedeste bil og var
i det hele taget lidt af et catch for sådan en gymnasiepige som
mig. Han var vild med mig, ingen tvivl om det. Han kom og hentede
mig efter skole og sendte mig blomster på skolen og gjorde alle de
her søde ting for mig. Dengang havde man ikke mobiltelefoner, så
tit og ofte hang jeg ud nede i kantinen og talte med ham i skolens
mønttelefon… ja, hurra I know, men sådan var det dengang. Mine
veninder var misundelige på den gode måde og mine forældre gav mig
lov til at overnatte hos ham, fordi alle kunne se, at vi havde det
godt. Jeg brugte p-piller og jeg skal være ærlig at sige, at vi ret
hurtigt droppede kondomet, fordi vi var jo kærester, så vi stolede
jo på hinanden og så meget erfaring havde vi jo heller ikke med
andre partnere.
Og det der med erfaring kom til at spille en rolle. Efter 3
måneder begyndte det at svige og klø, når jeg tissede. Det blev
værre og værre og til sidst var det der konstant og hele tiden. Jeg
gik til lægen og fik taget en test og jeg fik konstateret klamydia.
Jeg var så flov! Hvordan skulle jeg fortælle min kæreste, at jeg
havde en kønssygdom? Men det havde jeg ikke behøvet at være, fordi
min skønne kæreste lå nemlig og knaldede en eller anden tøs ved
siden af mig og hun havde åbenbart Klamydia! Min kæreste havde, som
han selv udtrykte det, brug for at eksperimentere med sex og andre
piger og det gik så ud over mig.












