OM KAMPAGNEN – KUN MED KONDOM
Kun med kondom er I helt alene i sengen. Og kun med kondom undgår du at blive smittet med en sexsygdom. Det er budskaberne i Sundhedsstyrelsens nye kampagne for sikker sex.
Mål
At anskueliggøre smittespredningens karakter. Ønsket er, at de unge i stigende grad får en fornemmelse for smittekæden og derfor begynder at bruge kondom, og at det på længere sigt kan mindske de mange alvorlige komplikationer, som sexsygdommene medfører.
Metoder
Der er udarbejdet et kampagnelogo, der består af 3 tegn fra qwerty-systemet, så det kan sendes via sms. Dermed konstruerer vi en mekanisme som de unge kan bruge interpersonelt. De kan sige til deres sexualpartner at samlejet skal foregå med kondom – uden at sige det direkte. Et landsdækkende tvspot visualiserer smittekæden og gør de unge opmærksom på, at de skal huske kondomet for at undgå sexsygdomme. Annoncer, kampagnesitet kunmedkondom.dk og brede aktiviteter på internettets sociale mødesteder-her specielt Facebooksitet, plakater og andre tiltag udgør resten af kampagnens elementer. Desuden iværksættes en stor lokal indsats rundt omkring i landet i samarbejde med Sex & Samfund.
Ønskes yderligere oplysninger kan man kontakte projektleder ved Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse Niels Sandø på tlf. 7222 7529 eller email nsa@sst.dk
Ønskes der oplysninger om den lokale indsats kan man kontakte projektleder for kommunal indsats Joachim Maxen på tlf. 3369 5612 eller email jm@sexogsamfund.dk
Dette års filmSe den her |
Test dig selvKlik her |
Ser en sexsygdom godt ud?Læs om sexsygdomme |




