Tips og tricks
Sexeksperten Jakob Olrik kommer her med gode råd til fyrene om hvordan man kan blive en cool sex-cowboy.
Det største problem med at bruge kondomer er ikke, at vi ikke ved, hvor vigtigt det er. Vi kender til hudløshed alle argumenter om kønssygdomme, uønsket graviditet og verdens undergang.
Problemet er, at vi synes, det er helt vildt usexet at bruge kondom.
Når pigen spørger eller rimeligt forlanger, at du skal tage det på, så tænker man; åh nej. Kan jeg overhovedet nå, at få det fumlet frem, trukket ned og gjort klar, før kalorius pludselig synes det er for kedeligt, bliver slatten, og det så bliver helt umuligt, at få kondomet på. Og hvis det overhovedet lykkes, så er det en lidt underlig følelse, som umiddelbart ikke føles ligeså godt, som uden kondom.
Det er bare usexet.
Så det, der skal laves om på, er ikke mere eller voldsommere information og bål og brand – det der skal ændres er, at vi skal have en ny forståelse af, at kondomer faktisk kan være rigtig sexede.
Måske fordi en uønsket graviditet, vil være mest problematisk for pigen, har vi en eller anden ide om, at det er hendes ansvar, at der bliver brugt kondom, når man har sex.
Det er det første, vi skal ændre på. Du skal være den seje fyr, der altid har helt styr og tjek på den del! Det vil du blive husket positivt for.
Det næste er så, hvordan man er cool – også når der skal bruges kondom.
Her kan man prøve at se Lucky Luke for sig. Lonely Rider i solnedgangen, der med kun en hånd, kan fiske tobakspapir og tobak op af sin lomme, og derefter, stadig med en hånd, rulle en cigaret.
Det har han altså øvet sig på!
Og præcis samme ting, kan du lære med et kondom – hvis du også øver dig lidt.
Forestil dig, hvordan du med en hånd helt diskret får lukket pakken op – og helt uden at hun opdager det! Efterfølgende ruller du så kondomet på – også uden at hun overhovedet lægger mærke til, hvad du laver. Når hun så pludselig skubber dig lidt væk, og siger; vi skal altså bruge kondom, kan du megatjekket svare, at det har du da sørget for! Det kan jeg næsten garantere, at hun ikke har prøvet for. Og du vil fremstå som en, der har vildt styr på tingene – og det er helt vildt sexet!
Åbning af kondompakke med en hånd, kræver naturligvis lidt træning. Det kan du sagtens gøre hjemme. Og øv dig så også på at onanere med kondom på. Det vil fjerne fornemmelsen af, at det føles underligt, når du har samleje. Den sidste del – at rulle kondomet ordentligt på med en hånd – er klart den sværeste. Men det kan sagtens lade sig gøre.
Og du kan være sikker på, at du vil blive en, hun aldrig glemmer. Printet i hendes bevidsthed som det sidste billede i alle Lucky Luke tegneserierne.
Cool tjekket cowboy!
Dette års filmSe den her |
Test dig selvKlik her |
Ser en sexsygdom godt ud?Læs om sexsygdomme |




